
Det der sker udenfor, tager I med ind igen
Middelfart har 117 kilometer kystlinje, gamle skove, et levende bælt og naturvejledere der kender hvert hjørne af det. Det giver muligheder, de fleste mødeprogrammer aldrig udnytter.
Vi hjælper dig med at finde det format, der passer til din gruppe – uanset om du vil have en kort pause der giver ny energi, eller vil flytte hele rammen ud i naturen.
Nogle grupper starter med en guidet vandretur mellem to sessioner. Andre tager på sanketur ved Hindsgavl og laver mad over bål. Nogle mødes i sejlbåde på Lillebælt, går på tangsafari i waders eller starter dagen med et koldt dyp i bæltet.
Fælles for dem alle: de vender tilbage til mødelokalet med noget, de ikke havde da de gik ud.
Naturvejledere, sejlsportsfolk, skovbadningsfacilitatorer og lokale guider er en del af netværket bag Vi Mødes i Middelfart. Vi sætter dig i forbindelse med det rigtige match til dit program, din sæson og din gruppe.
Aktiviteter
Inspiration til dit program

Walk & talk
Gå og tænk. En faciliteret samtale i bevægelse erstatter en plenum-session og giver kroppen det, stolen ikke kan.

Sanketur ved Hindsgavl
Naturvejleder, spiselige planter og madlavning over bål. Et format der sætter sanserne i spil.

Vandretur med naturvejleder
Skræddersyet til jeres gruppe. Fugle, biodiversitet eller bare stilhed og bevægelse.

Tangsafari i Lillebælt
Waders på, ind i bæltet. Uvant og nærværende.

Hvalsafari
Marsvin er en fast del af Lillebælts fauna. Oplev dem fra vandet.

Sejlads og matchrace
Teambuilding i sejlbåde, hvor alle er lige.

Skovbadning
Guidet ophold i skoven med fokus på sanser og nærvær.

Kystmøde ved Lillebælt
Flyt en session ud på kyststien. Ingen skærme, ingen bordopstilling.

Morgendyp i Lillebælt
Frivilligt koldt bad som morgenritual. Starter dagen med en fælles reference.

Træklatring
Op i trækronerne med kyndig vejledning og samarbejde som forudsætning.

Bridgewalking
60 meter over Lillebælt. Fysisk markant afslutning på et intensivt program.

Rundtur i Staurby Skov
Ny skov under etablering. Relevant for grupper med bæredygtighed på agendaen.